Unikke hits siden September 2003. Efterfølgende besøg samme dag fra samme person (IP adresse) tælles ikke med.

Profil for Mac (Ørestaden Lasse den livlige)


Galleri
Han hedder "Ørestaden Lasse den livlige", men i daglig tale kalder vi ham "Mac", udtalt "Mak".

Født10 februar 2000 (11 år)
FarveTrefarvet (Hvid, sort, rødbrun)
Højde36,5 cm
HD statusA
MeritterDansk Champion d. 27 juli 2006
Svensk Champion d. 22. marts 2009


Mac er far til 9 kuld (37 hvalpe) med:
1. kuld d.5 juli 2002 med Siffallerdejligst (3 hvalpe).
2. kuld d.19 november 2002 med Falkenberg's Tjalfe Frigg (4 hvalpe).
3. kuld d.12 maj 2004 med Surtsey's Snorkfrøkenen (6 hvalpe).
4. kuld d.4 januar 2006 med My Bonnie Jamen Berit (7 hvalpe).
5. kuld d.20 oktober 2007 med "Max Factor Dart Ditta Birk Dotter" (2 hvalpe).
6. kuld d.27 november 2007 med "Purka's Jessie" (4 hvalpe).
7. kuld d.7 februar 2008 med "Rippåsens Stolta Ebba" (4 hvalpe)
8. kuld d. 31 december 2008 med Østbroen's Silja (4 hvalpe)
9. Kuld d. 7.december 2009 med Nydningen’s Baronesse Bertha (3 hvalpe)

Som navnet antyder så er han en livlig og glad hund, selv nu som 11-årig.

Mac er altid frisk på at lege med bold, hvilket nok er hans største hobby. Han kan nærmest betegnes, som boldgal. Så snart han ser en bold styrter han hen til den og bringer den hen for fødderne af én mens han bjæffer utålmodigt indtil bolden kastes. Sådan kan det fortsætte indtil man til sidst opgiver at køre ham træt.
Hans anden største hobby må være grene, gerne så store som muligt, som han bider koncentreret i mens han gør hysterisk og skingert. Nogle gange får han øje på en stor rod, som stikker op af jorden, som han absolut må have med. Det kan han selvfølgelig ikke da roden sidder fast i et stort træ. Det kan være noget af en opgave at få ham til at opgive roden og få ham med videre på turen.

Da vi startede på hundetræning med Mac første dag, så mødte vi en sød tæve gårdhund, som Mac straks spurtede rundt sammen med. De andre hunde havde slet ikke samme interesse. Det var næsten, som om at de kendte hinanden. Ejeren kom hurtigt hen og spurgte hvor vores hund var fra. Det viste sig at "Ørestaden Olga Olivia", som den anden hund hed var kuldsøster til Mac, så det var jo sjovt. Olga ejes af Kennel Østbroen, som ligger i Glostrup.